Herning Møntsamlerforening er stiftet den 24 Oktober 1972.
Herning Møntsamlerforening er en meget aktiv forening og de har medlemmer over hele Danmark. Deres formål er at være behjælpelige med at opbygge private samlinger og afholde medlems-anvisningssalg.
Herning Møntsamlerforening vil også meget gerne udbrede kendskabet til numismatik ved at afholde foredrag, udstillinger og samarbejde med andre foreninger.
Fotoklubben Midtjylland i Herning består af en meget bred samling fotointeresserede. Vi er en god blanding af unge, ældre, nybegyndere og mere erfarne fotografer, og der er plads til alle. Ligesom vi spænder vidt og bredt, hvad angår alder og erfaring, så er interessen for foto bredt fordelt ud over emner som for eksempel:
• Action • Dyr • Koncert • Arkitektur • Reklame • Mode • Macro
• Model (M&K) • Natur • Portræt • Redigering oma.
Mange fotoklubber er de rene kaffeklubber, hvor kameraet sjældent kommer op af tasken. Sådan er det bestemt ikke i Herning, hvor vi nok kan betegnes som yderst fotoaktive. Vi fotograferer mere end vi snakker.
Kun meget sjældendt har vi noget, der minder om undervisning på programmet – for det er kun i fælleskab, vi kan løfte opgaverne med skaffe nogle interessante og gode fotomuligheder. Så forvent ikke at du kommer i aftenskole…
Læs mere om os på vores facebook
Herning Fotoklub er den ældste af de eksisterende fotoklubber i Herning med rødder helt tilbage til 1940’erne, hvor en flok ivrige og entusiatiske amatører stiftede klubben.
Gennem de mange år, der er forløbet siden, er der sket store forandringer både inden for klubben samt det udstyr, som anvendes i dag.
Fra starten var det optagelsen af fotoet og det efterfølgende mørkekammerarbejde og kemien, der var med til at danne de mange papirbilleder, som klubben optog og viste på klubaftenen.
I dag er det stadig optagelse, men det tidligere arbejde i mørket er nu afløst af arbejdet på computer ved hjælp af fotoredigeringsprogrammer, der giver billeder, stadig på papir men også i form af billedfiler til fremvisning på de mange skærme, der anvendes i dag.
Det eneste, der ikke er ændret er amatørens lyst og evner til at fange de gode øjeblikke og fortælle historien i billeder. Herning Fotoklub er et godt forum, hvor medlemmerne snakker, diskuterer og hjælper hinanden videre med at dygtiggøre sig på dette spændende felt, men stadig på amatørbasis – det er fortsat “lysten, der driver værket”.
Vi har stadig plads til glade amatører, der vil med i klubben, hvor du både kan få tips og gåde råd af erfarne medlemmer og sidst men ikke mindst få del i det gode sociale miljø, der hersker hos os.
Læs mere på vores hjemmeside