Et kulturelt og socialt fællesskab for børnefamilier i Herning Kommune
Her kan du komme sammen med dit barn og møde andre familier til leg, samvær og hyggelige stunder i trygge rammer.
Rummet fungerer som en legestue, hvor der er plads til både fri leg, samtaler mellem forældre og små fællesskaber.
Alle er velkomne – uanset om du er på barsel, har små børn hjemme eller bare har lyst til at mødes med andre familier.
Familieværket kan blandt andet bruges til:
– Legestue for små børn
– Mødesteder for forældre på barsel
– Små fællesskaber for familier
– Oplæg eller aktiviteter for børnefamilier
– Hygge og samvær mellem børn og voksne
Familieværket er et åbent tilbud, hvor idéer og aktiviteter kan opstå undervejs.
Har du en idé til en aktivitet for børnefamilier, er du altid velkommen til at tage kontakt til Huset No7.
Der er gode puslepladser, så du nemt og trygt kan skifte ble og tage dig af dit barn undervejs.
Elevatoren gør det let at komme rundt med barnevogn og små børn, uden at skulle bære op og ned ad trapper.
Du kan varme mad eller flaske i mikroovnen, så det er nemt at blive lidt længere også når sulten melder sig.
Legerummet ligger lige ved siden af, så børnene kan lege og udforske i trygge rammer, mens fædrene kan snakke sammen