Huset No7

Baby Café

Et trygt fællesskab for dig og din baby.

billede_2026-02-02_111600245

Hvad er Baby Café?

Babycaféen i Huset No7 er et hyggeligt og uformelt mødested for forældre med babyer i alderen 0–18 måneder. Her er der plads til både snak, stilhed, grin, gråd, leg og pauser – præcis som hverdagen med en lille én er.

Vi holder til i kælderetagen, lige ved siden af legerummet, og rummet er indrettet med fokus på baby- og børnevenlighed. Der er gode puslefaciliteter og mulighed for at varme mad eller flaske i mikroovn.

I løbet af forløbet får vi besøg af forskellige fagpersoner, som sætter fokus på barnets udvikling og livet som forælder. Det kan fx være temaer som sprog, motorik, tandpleje, førstehjælp, sang eller kreative aktiviteter i samarbejde med Billedskolen. Samtidig er der altid god tid til leg, hygge og samvær med både din baby og andre forældre.

Tilmelding & Praktisk info

Babycaféen er et gratis forløb på 7 torsdage kl. 9.30–12.30.
Der er plads til ca. 10 forældre med babyer, og Mødrehjælpen sørger for kaffe, vand og frugt.

Hvor finder man børneområdet?

Hvad gør Huset No7 Børnevenligt?

Gode puslefaciliteter

Der er gode puslepladser, så du nemt og trygt kan skifte ble og tage dig af dit barn undervejs.

Elevator

Elevatoren gør det let at komme rundt med barnevogn og små børn, uden at skulle bære op og ned ad trapper.

Mikroovn

Du kan varme mad eller flaske i mikroovnen, så det er nemt at blive lidt længere også når sulten melder sig.

Legerum

Legerummet ligger lige ved siden af, så børnene kan lege og udforske i trygge rammer, mens fædrene kan snakke sammen