Skip to main content

Huset No7

Kreative fællesskaber

I de kreative værksteder i Huset No7 mødes mennesker om at skabe med hænderne. Her kan du komme alene eller være en del af et fællesskab, hvor vi deler interesser, hjælper hinanden og finder ro og fordybelse sammen. Når hænderne arbejder, falder tankerne ofte til ro. At skabe sammen med andre styrker både fællesskabet og den mentale trivsel.
Huset No7 stiller De kreative værksteder til rådighed, fordi vi mener at skabertrang er vigtig, for den enkelte og for fællesskabet.
My project-1 (2)

Keramik

Keramikværkstedet er et hyggeligt og kreativt sted, hvor du kan arbejde med ler, glasurer og forskellige teknikker også drejning.
For at komme i gang skal du tage et kort intro-kursus med vores frivillige Laila og Keld.
Når du har været på kurset, kan du bruge værkstedet på egen hånd.

Huset No7s GÃ¥rdsplads Oppefra

Hækle Fællesskab

Vil du mødes med andre, som interesserer sig for at hækle? Så er hæklefællesskabet måske noget for dig. Du kan komme som helt nybegynder eller som øvet. Medbring dit nørkleri hjemmefra. Se Facebookgruppen for mødegange. 

1

Strikke Fællesskab

Tag strikketøjet med, og vær med i et hyggeligt fællesskab, hvor der er plads til både nybegyndere og erfarne strikkere. Vi mødes hver 14. dag i Caféen i Huset No7 til et par timer med garn, gode snakke og nye bekendtskaber.

My project-1 (3)

Tekstil

Vil du mødes med andre, som interesserer sig for at sy? Så er vores sy-fællesskab lige noget for dig.
Vi har forskellige maskiner og materialer du frit kan benytte dig af. Har du specielle ønsker, så kan du medbringe dit eget.

My project-1 (4)

Glas

I glasværkstedet kan du lave alt fra fade og skåle til vægophæng og små figurer og vi har glas i mange farver. Det er gratis at være med, du betaler kun for materialerne. For at komme godt i gang skal du først på et kort intro-forløb hos vores frivillige Tove.

My project-1 (5)

Male

Husets malerværksted er for alle, der har lyst til at være kreative sammen med andre. Tag dit eget lærred, pensler og maling med. Vores staffelier står klar. Du bestemmer selv, om du vil tage dine materialer med hjem, hvis ikke, så skal du købe en kasse på kontoret til dine ting, så vi kan holde orden på værkstedet.

14771

Gødstrupbamsen

Gør en forskel i et fællesskab, hvor vi hækler og strikker bamser til børn og voksne, som har brug for trøst eller tryghed. Uanset om du er en garvet nørkler eller lige begyndt, er alle velkomne til at deltage i vores hyggelige fællesskab med omkring 60 aktive borgere.
Hvad er de kreative værksteder?

I de kreative værksteder mødes mennesker om at skabe med hænderne. Her kan du komme alene eller være en del af et fællesskab, hvor vi deler interesser, hjælper hinanden og finder ro og fordybelse sammen. Når hænderne arbejder, falder tankerne ofte til ro. At skabe sammen med andre styrker både fællesskabet og den mentale trivsel.

Huset No7 værner om fællesskabet
Det betyder, at vi altid møder hinanden med åbenhed, giver plads og passer godt på værkstederne og efterlader det pænt til den næste. Huset No7 stiller De kreative værksteder til rådighed, fordi vi mener at skabertrang er vigtig, for den enkelte og for fællesskabet.