Bevægelsesfællesskaberne i Huset No7 er for dig, der vil være aktiv og have det sjovt sammen med andre. Her er plads til alle, uanset niveau og du kan være med til at præge aktiviteterne. Det handler om fællesskab, bevægelse og god stemning.
Vi tilbyder gratis undervisning i Cubansk Salsa, Bachata og Rueda de Casino. Her er plads til alle – uanset om du er nybegynder eller har danset før, og du behøver ikke have en partner med.
Hos os danser vi Swing og Rock’n Roll – en livsbekræftende og energifyldt danseform, der kombinerer sjov, motion og socialt samvær. Uanset om du er nybegynder eller øvet, ung eller ældre, er du hjerteligt velkommen. Du kan deltage alene eller tage en dansepartner med!
Fru. Madsens team er et ungt og tempofyldt dansehold, som har fokus på folkedans, men mest af alt fællesskabet. Det betyder derfor også, at ALLE er velkomne. Man behøver ikke være en rutineret danser man må gerne være nybegynder.
Vi mødes en gang i måneden i Huset No.7.