Huset No7

HeartWorkers og bedsteVENnerne

Et kulturfællesskab for alle mellem 10 og 100 år i Huset No7 i Herning. Her mødes generationer om kunst, musik og fællesskab, med hygge og nærvær i centrum.

Heartwork

Hvad er HeartWorkers og bedsteVENnerne?

HeartWorkers og BedsteVENner er et åbent og hjertevarmt kulturfællesskab for alle mellem 10 og 100 år, der har lyst til at være aktive sammen om kulturen i Herning. Her mødes generationer på tværs og bliver bedste venner med musikken, kunsten, teatret og ikke mindst hinanden. Alle er velkomne, uanset alder og erfaring, og den eneste forudsætning er lysten til at hygge sig, have det sjovt og være sammen.

Vi mødes i Huset No7 på Nørregade i Herning, hvor vi samles 8–10 gange pr. forløb, to gange om året. Møderne ligger hver anden tirsdag kl. 16–18, og hvert forløb afsluttes med en åben workshop, hvor alle interesserede inviteres med, så endnu flere kan få glæde af fællesskabet.

Bag HeartWorkers og BedsteVENner står Belinda Hornshøj, uddannet folkeskolelærer med stor erfaring i meningsbærende undervisning og nye tilgange til læring og fællesskab. Hun er stifter af HeartWork 1 og 2 samskabelsesprojekter mellem skole og plejehjem med fokus på relationers betydning for trivsel og læring. Erfaringerne herfra har ført til skabelsen af HeartWorkers og BedsteVENner som et kultur- og fritidstilbud, hvor nærvær, fællesskab og glæde er i centrum. ❤️

Tilmelding

Der er ingen tilmelding du møder bare op!

Se blandt andet mødrehjælpens Instagram for mere information.

Hvad gør Huset No7 børenvenligt?

Gode puslefaciliteter

Der er gode puslepladser, så du nemt og trygt kan skifte ble og tage dig af dit barn undervejs.

Elevator

Elevatoren gør det let at komme rundt med barnevogn og små børn, uden at skulle bære op og ned ad trapper.

Mikroovn

Du kan varme mad eller flaske i mikroovnen, så det er nemt at blive lidt længere også når sulten melder sig.

Legerum

Legerummet ligger lige ved siden af, så børnene kan lege og udforske i trygge rammer, mens fædrene kan snakke sammen

Billeder fra HeartWorkers og bedsteVENnerne