Huset No7

Aktører i Huset

Vi samarbejder med en lang række eksterne aktører, som på hver deres måde er en del af kulturhuset og på den måde bidrager til fællesskab, trivsel, læring og kreativt udfoldelse i Huset No7. 

Advokatvagten

Advokatvagten i Herning tilbyder gratis og fortrolig juridisk rådgivning til borgere. Her kan man få en indledende vurdering af juridiske problemstillinger og vejledning om mulige næste skridt i sin sag. Tilbuddet er åbent for alle.

Bæredygtig Herning

Bæredygtig Herning er en forening og netværksplatform, der arbejder for at fremme bæredygtig udvikling i Herning. Gennem samarbejde, videndeling og aktiviteter samler organisationen virksomheder, borgere og organisationer om den grønne omstilling.

Inner Balance By Eva & Kira

Cacao Cirkel by Inner Balance skaber et trygt fællesskab, hvor deltagerne samles til ceremoniel cacao, refleksion og nærvær. Gennem cirkler og workshops arbejdes der med selvudvikling, indre balance og fællesskab i et roligt og støttende rum.

FOF Herning

FOF Herning er en folkeoplysende aftenskole, der tilbyder kurser, foredrag og aktiviteter inden for blandt andet kultur, kreativitet, sundhed og personlig udvikling. Gennem undervisning og fællesskab skaber FOF rammer for læring, inspiration og livslang dannelse for borgere i lokalområdet.

Headspace Herning

Headspace er et gratis og anonymt rådgivningstilbud for unge, hvor der altid er plads til at tale om det, der fylder. Her kan du komme præcis som du er og tale i dit eget tempo – intet er for stort eller for småt. Samtalerne er fortrolige, og du bestemmer selv, hvor meget du vil fortælle. Hos headspace møder du både ansatte og frivillige rådgivere, og du kan komme så ofte, du har brug for. Der er ingen ventetid, og rådgivningen er altid gratis og uforpligtende.

Hedekoret Herning

Hedekoret et moderne voksenkor med mod på mange forskellige musikalske stilarter og en ambition om hele tiden at udvikle sig. Repertoiret spænder bredt – fra klassisk kormusik til rytmiske toner.  – hvor lyd bli’r til fryd.

Hedens lejrerådgivning

Hedens Lejerforening tilbyder rådgivning og støtte til lejere i både private og almene boliger. Her kan man få vejledning om blandt andet lejelovgivning, husleje, ind- og fraflytning samt hjælp i dialogen med udlejere.

Herning Bibliotek

Herning Bibliotekerne er et åbent kultur- og læringssted, hvor borgere har fri adgang til bøger, digitale ressourcer og viden. Biblioteket danner også ramme om foredrag, workshops og aktiviteter, der fremmer fællesskab, læring og kulturelle oplevelser.

Herning Billedeskole

Herning Billedskole tilbyder undervisning i tegning, maleri, grafik, skulptur og andre billedkunstneriske udtryk for børn, unge og voksne. Gennem kurser, workshops og værksteder skaber billedskolen rammer for kreativ udfoldelse, læring og kunstnerisk udvikling.

Herning Kommune

Herning Kommune er den lokale offentlige myndighed, der arbejder for at skabe gode rammer for borgere, fællesskaber og virksomheder i Herning. Kommunen varetager blandt andet opgaver inden for skole, kultur, sundhed, beskæftigelse og byudvikling. I Huset No7 er kommunen til stede som samarbejdspartner og bidrager til at understøtte aktiviteter og fællesskaber for unge.

Natteravnene Herning

Natteravnene Herning er en frivillig indsats, hvor voksne er synligt til stede i nattelivet for at skabe tryghed for især børn og unge. De frivillige går ture i byen om aftenen og natten, hvor de taler med unge, lytter og hjælper, hvis der opstår utrygge situationer.

Offentlige foredrag i Naturvidenskab

Offentlige foredrag i Naturvidenskab er en landsdækkende foredragsrække fra Aarhus Universitet, hvor forskere formidler den nyeste viden inden for naturvidenskab. Foredragene livestreames til biblioteker, kulturhuse og andre steder i hele landet og er som regel gratis at deltage i.

Studievalg Danmark

Studievalg Danmark tilbyder gratis og uvildig vejledning om valg af uddannelse og karriere. Her kan unge og voksne få hjælp til at få overblik over uddannelsesmuligheder, adgangskrav og næste skridt efter en ungdomsuddannelse. Morten fra Studievalg er klar til at modtage dig i huset. 

UngHerning

UngHerning tilbyder fritidsaktiviteter, fællesskaber og læringstilbud for børn og unge i Herning Kommune. Gennem klubber, undervisning og events skaber UngHerning rammer for kreativ udfoldelse, trivsel og socialt fællesskab.

AOF

AOF Herning er en folkeoplysende aftenskole, der tilbyder kurser, foredrag og undervisning for voksne inden for blandt andet sprog, IT, kreativitet og sundhed. Gennem undervisning og aktiviteter arbejder AOF for livslang læring, oplysning og aktivt medborgerskab.

Kulturfesten

Kulturfest Herning er en årlig kulturfestival, hvor borgere kan opleve et bredt udvalg af kulturelle aktiviteter, events og oplevelser i hele Herning Kommune. Festivalen samler lokale kulturaktører, foreninger og institutioner og skaber fællesskab gennem kunst, musik, workshops og arrangementer for alle aldre.

Mangler din forening på listen?

Så hører vi meget gerne fra dig. Send jeres logo og en kort beskrivelse til Maja, så hjælper hun med at få jeres forening med.