SamtaleSalon

Loading Map....

DATO / TID
Dato(er) - 28/03/2019
19:00 - 21:00

STED
Caféen - Mad og mennesker

KATEGORI


En aften med fokus på samtalen, samværet og at blive klogere sammen.

Herning Bibliotekerne og Huset No7 gennemfører den sidste torsdag hver måned* en samtalesalon.
(*undtaget december, juni, juli og august)

Samtalesalon er en ny, sjov og struktureret metode, hvor værten styrer hvornår man snakker, med hvem og om hvad. Der bliver tildelt mange forskellige samtalepartnere og spørgsmål i forløbet, ved hjælp af metoder taget fra folkedans.
En samtalesalon er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde. Mest af alt minder det om at tilbringe en hyggelig aften på en cafe. Forskellen er bare, at til samtalesaloner kan man sagtens møde op alene, for salonværterne sørger for, at du kommer i snak med de andre spændende gæster uden at skulle bruge tid på at spørge “Nå, hvad laver du så”.

De 5 samtalesalonpricipper
Grundlæggende er der 5 samtaleprincipper som gælder under en samtalesalon:
Uforstyrret samtaletid.
De gode samtaler er målet i sig selv. Det bliver mellem jer, hvad I snakker om. Ingen forstyrrende mobiltelefoner – kun andre samtalelystne gæster.
Møder med mennesker, der ikke ligner én selv.
Lysten til at lytte og få indblik i, hvordan og hvorfor andre tænker og lever som de gør. Og modet til at blive udfordret på sine egne holdninger.
Faste rammer.
Værter og spørgsmål, der sikrer, at alle finder nogen tale med – og hurtigt kommer i gang med at tale om noget interessant.
Alle snakker med og snakker sammen.
Ingen passive tilhørere, kværulanter eller kedelige foredrag — kun nysgerrige samtalepartnere.
Alle mennesker er spændende samtalepartnere.
Troen på, at vi hver især har en masse at sige om livets og samfundets store emner. Og at Samtalesalonerne er en god måde at øve sig i at ytre sig.
Emnerne er nye hver gang og annonceres først på aftenen. Men fælles for emnerne er, at de handler om at være mennesker – sammen. Det har tidligere været emner som: Tillid, Alder, Forandringer, Dilemmaer og Musik.
Alle er velkomne – man møder bare op som man er. (Med slukket mobil.) Aftenerne har ikke som mål at vi skal blive enige, og der tages ikke referat!

Samtalen har ikke som mål at vi skal blive enige, og der tages ikke referat!

BILLETKØB