fbpx

Huset Zorning – Fra vred til voksen

Loading Map....

DATO / TID
Dato(er) - 03/04/2019
19:00 - 21:00

STED
Aula

KATEGORI


Online billetsalg: https://husetzornig.safeticket.dk/48783/Zornig_Fra_vred_til_voksen

Foredrag af Lisbeth Zornig om barndommens lange skygger, prisen for et mønsterbrud og livet som voksen med senfølger. Det kan se smukt ud på overfladen, men de fleste mønsterbrydere kæmper med et mørke og har dage, hvor både lys og håb ligner flygtige drømme. Hvordan håndterer man det?

Lisbeth Zornig Andersen fortæller i dette foredrag om sin barndom, ungdom og voksentilværelse, hvor hun trækker på understøttende faglige betragtninger. Hun voksede op i et hjem præget af seksuelle overgreb, vold og fattigdom, men fik alligevel en universitetsuddannelse som økonom, blev mor til fem børn, gjorde karriere i IT-branchen og blev børnerådsformand. Umiddelbart lyder det som en lykkelig fortælling. Men her fortæller Lisbeth om vrangsiden, når barndommen kaster lange skygger ind i voksenlivet, hvor skam, angst, mistillid, søvnbesvær og grænseløshed er faste følgesvende.

 

Foredraget henvender sig til alle, der kæmper med livet på ulige vilkår, men også til dem, der lever sammen med eller arbejder fagligt med mennesker, der ikke fik helt det samme med i bagagen og har brug for en hånd i ryggen og et kys i panden.

 

Stikord til dagen:

·      Seksualitet og samliv

·      Valg eller fravalg af børn – forældreskabet

·      Karriere og arbejdsnarkomani

·      Tilgivelse, forståelse eller afstandtagen til familien?

·      Psykiske og fysiske overgreb i barndommen

·      Facaden

·      Det lave selvværd

·      Selvmedicinering

·      Terapi

·      Den vigtige anden og pårørendes betydning

 

Foredraget tager udgangspunkt i Lisbeths selvbiografiske bog, bestselleren ”Zornig – fra vred til voksen”, om at leve et til tider ret rodet og ukønt liv som karrierekvinde, mor, hustru og offentlig person, når man har en hel del unoder med i bagagen fra en utæmmet barndom i den sociale skyggeside af samfundet.

Sted: Huset No 7, Store sal, Nørregade 7A, 7400 Herning

Tid: Foredraget afholdes den 3. april fra kl. 19:00 til 21:00 med en pause undervejs

Det vil være muligt at købe bøger under foredraget. Der er en café med mulighed for at købe forfriskelser.

 

Om bogen “Fra vred til voksen”

Dansk Psykologisk Forening skriver:

“Jeg vil klart anbefale bogen, den er bredt relevant og vil kunne inspirere mange, både fagfolk og personer med udsat baggrund til at bryde tabuer og komme til forståelse med hinanden, hvilket kan bibringe til tiltrængt empowerment.”

Line Lerche Mørck, cand.psych., ph.d.

BILLETKØB