Huset No7

Bevægelses Fællesskaber

Bevægelsesfællesskaberne i Huset No7 er for dig, der vil være aktiv og have det sjovt sammen med andre.

Her er plads til alle, uanset niveau og du kan være med til at præge aktiviteterne. Det handler om fællesskab, bevægelse og god stemning.

Herning Latin Dance Logo

Herning Latin Dance

Leder du efter rytmer, god energi og et stærkt lokalt fællesskab? Herning Latin Dance er en frivillig samling af danseglade ildsjæle, der tilbyder gratis undervisning i Cubansk Salsa, Bachata og Rueda de Casino. Her er plads til alle – uanset om du er nybegynder eller har danset før, og du behøver ikke have en partner med. Kom og bliv en del af vores glade dansefællesskab i lokale 2.05!

Kom og Dans Logo

Kom og Dans

Velkommen til Kom og Dans Herning – en lokalforening under Kom og Dans Danmark! Vi er en del af et landsdækkende fællesskab med omkring 30 lokalforeninger, der deler passionen for dans, musik og bevægelse.

Hos os danser vi Swing og Rock’n Roll – en livsbekræftende og energifyldt danseform, der kombinerer sjov, motion og socialt samvær. Uanset om du er nybegynder eller øvet, ung eller ældre, er du hjerteligt velkommen. Du kan deltage alene eller tage en dansepartner med!

Fru Madsens Team

Fru. Madsens team er et ungt og tempo fyldt dansehold, som har fokus på folkedans men mest af alt fællesskabet. Det betyder derfor også, at ALLE er velkomne. Man behøver ikke være en rutineret danser man må gerne være nybegynder. 

Vi mødes en gang i måneden i Huset No.7.

Gennemsnitsalderen på holdet pt er ca. mellem 25-30 år.