fbpx

Vent. Hvad er Huset No7?

Huset No7 er et kulturhus, der danner ramme om kulturelle oplevelser, kreativ selvudfoldelse, møde- og forsamlingsvirksomhed samt social samvær. Det skal være en oplevelse at gå gennem huset, hvorfor hele huset skal præges af skiftende udstillinger; alt fra billedkunst, skulptur- og smykkekunst. Hemmeligheden bag et levende kulturhus er, at mange forskellige borgere føler ejeskab og ansvar for huset samt skabe rammerne om et let tilgængeligt folkehus, hvor alle har mulighed for at sætte sig selv i spil eller bare være.

Det kreative værksted, hvad er det?

Værkstederne er baseret på brugernes egne aktiviteter. De første gange du kommer, vil du blive vist tilrette af en værkstedsleder. Værkstederne er for unge fra 15 år. og voksne, dog undtaget er specifikke børne aktiviteter.
Vi har:
- Håndarbejdeværksted
- Syværksted
- Malerværksted
- Keramikværksted
- Glasværksted
- Smykkeværksted
- Møbelpolstring

Koster det at bruge værksteder?

Man betaler for de materialer man anvender. Ligesom brændinger af diverse materialer betales. Der vil være enkelte aktiviteter, der kræver forhåndstilmelding, men i princippet er værksstederne åbne for besøg direkte fra gaden – døgnet rundt. Huset tilbyder ikke decideret undervisning, men vil lave relevante workshops i brug af redskaber, materialer, programmer og værkstedsfaciliteter m.m.
Målet er i forbindelse med ombygningen at få lavet et åbent værkstedsmiljø, hvor brugerne kan blive inspireret af hinanden i deres kreative proces.

Hvis man har en lille forening og har ikke rådet til leje af lokal, kan man låne et lokal gratis?

Huset stiller lokaler gratis til rådighed for foreninger, politiske organisationer og grupper hjemmehørende i Herning Kommune, hvis arrangement eller virksomhed har et alment, kulturelt eller oplysende sigte.
Lokalerne kan ikke lånes/lejes til regelmæssig brug inden for sport, gymnastik eller fitness. Øvrige institutioner og erhvervsvirksomheder i eller med tilknytning til Herning Kommune kan leje lokaler efter fastsatte takster.