fbpx
Loading Map....

DATO / TID
Dato(er) - 14/06/2018
19:00 - 21:30

STED
Håndarbejde & Formning

KATEGORI


Bemærk – kun 20 pladser – hent din gratis billet her 
Foredrag: Kreativitet, lyset og solen i dig selv.
Marie Elisabeth A. Franck Mortensen fortæller om, hvordan hun som kunstner og forfatter har brugt kreativiteten og passionen til at komme fra krise til eventyr og finde mere glæde og positivitet i hverdagen og dermed få mere ro og større nærvær i livet. Hun fortæller desuden om, hvordan hun tager sine erfaringer fra kunsten og kreativiteten og kobler det over på livet og hverdagen. Du får et indblik i, hvordan du med kreative handlinger og værktøjer kan skabe sindsro, der giver dig mod på spontanitet til at forfølge din indre sol/lys og dermed komme ind til det autentiske menneske, du egentlig er. Dermed kan du få mod til at forfølge hjertets drømme.
Workshop: Vi farvelægger en mindful sol-mandala.
I Japan har man zenbuddhismen til at guide og vejlede det enkelte menneske. Zen bruges også indenfor kunsten, og her kendetegnes det af enkelthed, ro og balance. I aftenens workshop vil vi tage fat på, hvordan vi ved hjælp af farvelægning kan komme ind til den indre ro og læring, som man også finder i zenbuddhismen. Marie Elisabeth A. Franck Mortensen har som kunstner arbejdet med at skabe mindful malebøger, hvor hun med kunstnerisk frihed har lavet håndtegnede skitser af bl.a. mandalaer, hvor den levende streg er vægtet. Mindful malebøgerne er et lettilgængeligt værktøj til at finde ind til glæden, roen og drømmene og inspirerer til mere eventyr i livet. Alle deltagere får en skitse af en håndtegnet sol-mandala, som skal farvelægges. Desuden er der mulighed for også at farvelægge skitser med nogle af de drømme, vi har i vores hjerter. For den enkelte deltager bliver farvelægningen af sol-mandalaen en meditativ praksis, som kan give ro og nærvær, men også en visuel læring/forståelse for den, der ser. Deltagerne vil komme i kontakt med det nærværsrum, som du kan opleve, når du et øjeblik giver slip og kommer ind bag “støjen” i hverdagen – bag dine tanker, følelser og krop, og hvor du oplever kontakten til dit autentiske jeg. Det handler om at give slip, stresse af og overgive sig til nuet og være til stede i stregen og farverne.
Velkommen til lyset og ”Solens Rige” i dig selv.
Om
Marie Elisabeth A. Franck Mortensen er dansk billedkunstner, mosaikkunstner, foredragsholder og forfatter til bogen ”De Kreative Mellemrum”: Bliv et kreativt skabende menneske”, to Mindful Mosaik malebøger samt børnebogen ”Den særligt sensitive, grønne bold starter i skole.” Hun har 25 års erfaring som kunstner og står bag adskillige udsmykninger. Hun har desuden det skulpturelle uderum/galleri ”De Kreative Mellemrum” i Gl. Rye. Se mere på www.DeKreativeMellemrum.dk
Medbring gerne egne tusch og farveblyanter til workshoppen.
Hent din gratis billet her

BILLETKØB